RocketBase
HomeMoviesTV ShowsAboutContact
Search
HomeMoviesTV ShowsAboutContactSearchMy list

Person

Erik Paaske

Acting

Known for
Acting
Born
Aug 21, 1933
Died
Jun 13, 1992

Erik Johannes Paaske, der var søn af cementstøber Frithjof Paaske (død 1982) og hustru Johanne Thomasen (død 1967), gik helt traditionelt i lære som murer i årene 1948-1952. Derefter arbejdede han i seks år som murersvend på Kolding kanten og ernærede sig desuden som gårdsanger og balmusiker. Hans hobby var at spille amatørkomedie. Den kongelige skuespiller Søren Weiss opfordrede ham under et besøg i Kolding til at rejse til København for at blive professionel skuespiller. I 1958 blev han elev på Det kongelige Teaters elevskole og indgik efter udstået elevtid i teatrets faste ensemble fra 1961 og frem til 1974. Efter en afstikker til Holstebro Revyen som kunstnerisk leder forlod han Det Kongelige Teater i 1974. Siden blev han free-lance med særlig tilknytning til Folketeatret. Han havde også engagementer bl.a. i Lorry, på Amager-Scenen og på Det Danske Teater. I 1975 optrådte han i Cirkusrevyen, hvor han spillede harmonika og bl.a. havde visen "Vort Fædreland". Han havde også engagement i revyen i Holstebro og var atter med i Cirkusrevyen i årene 1985, 1986 og 1990. Bl.a. havde han i 1986 en duet i Cirkusrevyen med Claus Ryskjær - "Hva vi men'sker dog ska' og må gennemgå". Erik Paaske havde også stor succes som Tewje i "Spillemand på en tagryg", som han spillede ad tre gange i Aalborg, i Odense og på Nørrebros Teater. Desuden spillede han bl.a. titelrollen i "Hr. Puntila", Dr. Stockman i "En Folkefjende", titelrollen i "Jeppe på Bjerget" og Willy Loman i "En sælgers død". Han blev folkeeje efter store TV-successer i 1967 som overbetjent Gormsen i "Kan De li' Østers" og i 1971 som den trivelige redaktør Heilbunth, formand for Ædedolkenes Klub i "Livsens Ondskab". I 1965 havde han hovedrollen i "Hr. menigmand" et nordisk TV-spil produceret af svensk TV. Erik Paaske blev kendt og populær som visesanger, indsang danske sange og viser på grammofonplader og var ofte på turne rundt i provinsen som underholder ved kongresser og fester. Bl.a. sang han i 1971 "En fattig troubadour" og i 1984 "Bag fængslets mure". I 1979 fik han teateranmeldernes ærespris - Teaterpokalen - for hovedrollen som Hr. Puntila, i 1984 fik han LO's Kulturpris og to uger før sin død modtog han Olaf Ussings legat. Den 20. januar 1962 blev Erik Paaske gift i Nørre Bjert Kirke ved Kolding med skuespillerinden Elsebet Knudsen. Erik Paaske blev senere gift den 23. december 1970 med sekretær Margit Jensen (20-09-1937).

Images

Credits

Pelle the Conqueror

19877.3out of 10

The House at Christianshavn

19708.0out of 10

Ditte, Child of Man

19466.4out of 10

Paradise and Back

19647.5out of 10

Otto Is a Rhino

19836.8out of 10

Hip Hip Hurrah!

19874.7out of 10

Crazy Paradise

19624.2out of 10

Weekend

19624.7out of 10

What a Pity About Daddy

19685.9out of 10

Katinka

19884.7out of 10

Busybody

19697.4out of 10

Me and My Kid Brother and Doggie

19695.8out of 10

Stormvarsel

19685.4out of 10

The Song of the Red Ruby

19705.6out of 10

Walter and Carlo, Part II, Yes, It's Daddy

19865.6out of 10

Nissebanden

19847.2out of 10

Hovedjægerne

19717.3out of 10

Vinterbyøster

19737.3out of 10

RocketBase

Movies and TV shows, loaded live. Catalog data is never stored.

This product uses the TMDB API but is not endorsed or certified by TMDB.

AboutContact